Stress

Stress og indre uro

Da jeg kom til Lisa første gang, vidste jeg ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var stresset, kunne ikke sove, tankerne i mit hoved stoppede aldrig, jeg kunne ikke koncentrere mig, jeg orkede ingenting og kunne alligevel ikke finde ro. Jeg kunne ikke holde det ud.

Følelsen af at blive hørt, set og forstået gjorde så godt. Jeg følte mig i gode hænder, da Lisa begyndte at spørge ind til mig og da jeg lå på briksen med nåle. Det var ligesom et rum, hvor jeg kunne give slip og bare være mig istedet for at lade som om jeg havde styr på det hele. Det var en helt fantastisk ro jeg oplevede under hver behandling. Jeg havde aldrig lyst til at rejse mig fra briksen. Og roen og søvnen kom gradvist tilbage, mere og mere for hver behandling. Jeg kom ud af min osteklokke. Jeg fik nogle gode øvelser og råd om hvad jeg selv kunne gøre, og jeg bruger dem fortsat nogle gange, når jeg presser mig selv for hårdt og mærker uroen melde sig.

Det er helt vildt som akupunktur og de værktøjer jeg har fået har hjulpet mig. Jeg har lært at lytte mere til mig selv, så jeg ikke kommer derud, hvor jeg ikke kan bunde. Og jeg har fået en indre ro, som jeg er så taknemlig for.

Jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle have gjort, hvis ikke jeg havde mødt Lisa.

Lotte, 38 år