Traumer ændrer noget i dit indre
Et traume er ikke bare noget, der er sket, og så går livet videre som det plejer. Et traume er tværtimod en oplevelse, enten fysisk eller psykisk, der sætter sit præg og ændrer noget i vores indre fremadrettet.
Traumer kan være akutte som fx et uheld eller overfald, men kan også have en mere kronisk karakter som en svær barndom med vold, misbrug, svigt eller mobning.
Traumer er ikke kun PTSD, men også andre mildere fysiske og psykiske reaktioner, der bliver fremkaldt som resultat af en tidligere oplevelse. I USA har 60% af befolkningen traumer, og på verdensplan er tallet lige knap 70%. Traumer er mere udbredt end de fleste tror.
Traumer øger risikoen for sygdom
Hvorfor er det vigtigt at kigge på og forløse traumer? Det er vigtigt, fordi traumer kan føre til et fejlreguleret nervesystem, der blandt andet holder stressniveauet højt og kan gøre det sværere at huske, lære og fungere socialt.
Forskning viser desuden, at traumer øger risikoen for psykiske tilstande som fx angst, depression, afhængighed, søvnproblemer og fysiske sygdomme som fx diabetes, kræft, autoimmune sygdomme, hjertekarsygdomme, fordøjelsesproblemer og overvægt. Og at traumer kan forkorte livet med op til 20 år.
Men jeg spiser jo sundt, dyrker motion og sover nok…
Jeg ser ofte klienter, der ikke forstår, at alt det de gør for deres sundhed ikke hjælper eller ikke er nok til at have det godt. Vi kan spise nok så sundt, motionere nok så meget, sove nok, arbejde med mind-set osv., men når vi så alligevel fejler noget, er det for mig en stærk indikator på, at der kan ligge et traume til grund.
Traumer er som en slags revne i fundamentet af vores sundhed, der gør, at alle de gode ting, vi gør for os selv, ikke når i dybden.
Eksempler på traumer
Et eksempel er en ung kvinde, der har været i behandling hos mig, som efter et skiuheld ikke kunne holde varmen, besvimede igen og igen og kastede op efter hun havde spist. Det stod på i flere måneder og forsvandt efter ganske få behandlinger, da traumet blev forløst.
Et andet eksempel er en kvinde i 20’erne med en livslang historik af angst og følelsen af at være forkert. Forløbet førte til mindre angst, mere livsglæde og en tro på sig selv og at at kunne håndtere livet.
Eksemplerne viser et akut traume og et kronisk traume – det akutte er som med mange andre tilstande og udfordringer hurtigere at behandle, hvorimod det kroniske kræver mere tid.
Du kan ikke tænke dig selv rask
Når der er traumer eller et fejlreguleret nervesystem kan vi ikke tænke os raske, da vi ikke kognitivt kan styre det, der foregår på det ubevidste plan. Vi skal ind og reparere fundamentet/forløse traumet for at krop og sind igen kan fungere optimalt, og vores evne til at regulere og hele bliver genskabt.
Nervesystemets rolle
Traumer er som en slags revne i fundamentet af vores sundhed. Det er de, fordi de holder vores nervesystem i alarmberedskab, og dermed ikke giver kroppen mulighed for at lade op og hele. Et anspændt nervesystem dræner energi og tager energi fra mange vigtige processer i kroppen. Det gør også, at vi bliver mindre modstandsdygtige over for nye oplevelser og knubs, da der ikke skal så meget til, inden noget nyt bliver til dråben, der får bægeret til at flyde over.
Akutte, kroniske og komplekse traumer
Der findes flere typer af traumer.
- Et akut traume opstår på baggrund af en enkelt hændelse.
- Et kronisk traume opstår på baggrund af gentagne traumatiske oplevelser over længere tid.
- Komplekse traumer er traumer, hvor individet har været udsat for flere og forskelligartede traumer, som ofte har været grænseoverskridende.
Primære og sekundære traumer
Derudover kan traumer inddeles i primære og sekundære traumer.
Primære traumer er en persons direkte oplevelse af en traumatiserende begivenhed. Det vil sige, at personen har været direkte udsat for traumet og personligt har oplevet en begivenhed, der var eller blev opfattet som en trussel mod livet eller ens sikkerhed.
Eksempler kan være naturkatastrofer, vold eller ulykker.
Sekundære traumer opstår, når en person udsættes for andres traumeoplevelser. Det involverer at tage de følelsesmæssige og psykologiske virkninger af en andens traumer ind, selvom personen, der oplever sekundære traumer, ikke var direkte involveret i den traumatiske begivenhed.
Eksempler kan være sundhedspersonale, som oplever sekundære traumer gennem gentagen eksponering for deres klienters eller patienters traumatiske historier eller oplevelser. Men sekundære traumer kan også opstå, når vi er opvokset med traumatiserede forældre eller hører om traumatiske oplevelser hos nogen vi kender eller i nyhederne.
Det er vigtigt at bemærke, at både primære og sekundære traumer kan have betydelige konsekvenser for mental sundhed og velvære.
At fungere er ikke nok
Mennesker med traumer kan sagtens fungere og have en almindelig hverdag. Men at fungere eller at overleve er ikke nok. At have det godt i livet er så meget mere end at kunne håndtere arbejde, familie og livet.
Traumer lægger et negativt filter ind over den måde, vi ser os selv og verden på, og det påvirker over tid vores muligheder og optimisme i livet. Den indre stemme bliver mere negativ, og vi forventer at fejle eller har sværere ved at se, at noget kan lykkes. Den indre stemme, der er påvirket af traumer, lyder ofte sådan:
Jeg er ikke god nok.
Jeg fortjener ikke…
Jeg er forkert.
Jeg er ikke værd at elske.
Traumeforløsning
At forløse traumer er oftest en proces, frem for et quick-fix. Det føles ofte, som om lyset er blevet tændt, og alt ser mere klart ud. Livet føles lettere, og mange oplever en stor aha-oplevelse.
Når vi starter på at forløse traumer, kommer der typisk en umiddelbar lettelse og bedring, men de kognitive mønstre og nervesystemet har brug for tid til at integrere den nye, mere traumefrie tilstand. Ændringerne vil derfor vise sig at være mere og mere omfattende hen ad vejen.