Forstå dit eget ansigt

Ansigtslæsning giver dig indsigt i dig selv og muligheden for at gøre noget ved de områder af dit ansigt, du gerne vil forbedre.

 

Ansigtslæsning

Ansigtet fortæller om din sundhed, personlighed, historie, dine følelser og dit psykiske velbefindende. Alt dette kommer til udtryk i dine ansigtstræk og markeringer såsom linjer, hævelser, områder uden fylde og rødme. Ansigtslæsning afslører også, om du får ladet nok op eller om du giver mere væk til arbejde og familie end du i bund og grund har at give.

I en ansigtslæsning lærer du at forstå dit ansigt, og hvordan dit liv påvirker dit ansigt. Eksempler på det, der bliver tydeligt for dig, er hvorfor

  • dine mundvige hænger
  • du har bekymringsrynker
  • du er hævet under øjnene
  • det ene øjenlåg er tungere end det andet
  • du kun har rynker i den ene side af ansigtet
  • og meget mere

Vi kigger på det hele. Når du forstår årsagen til markeringerne, har du også nøglen til at ændre dem.

Selvindsigt og forløsning

En ansigtslæsning giver meget selvindsigt, og ofte bliver traumer og gamle blokeringer forløst i den efterfølgende samtale og/eller akupunkturbehandling. Du får hjælp og redskaber til de ting, du gerne vil arbejde med, og du vil opleve at ansigtet ændrer sig i takt med, at du får sluppet frustrationer, sorg, skuffelser og gammel bagage, der har sat sine spor.

Linjer er ikke permanente

Linjer, rynker og andre markeringer i ansigtet er ikke permanente, men et udtryk for hvilke følelser, du gør mest brug af og hvordan du lever dit liv.

Før og efter billeder

Vi tager før og efter billeder, da ansigtet ofte forandrer sig i løbet af sessionen, når der bliver kastet lys på mønstre og blokeringer. Hvis du ikke ønsker dette, siger du det selvfølgelig bare. Billederne bliver kun brugt til at du kan se forandringer, medmindre du udtrykkeligt giver samtykke til anden brug.

Hvad er baggrunden for ansigtslæsning?

Ansigtslæsning opstod som diagnosticeringsværktøj i Kina for flere tusinde år siden, fordi lægerne ikke måtte røre ved patienten, særligt når patienten var en kvinde. Vi kan derfor bruge ansigtet som et kort over, hvordan det står til. Ligesom i zoneterapi, hvor forskellige dele af foden repræsenterer forskellige dele af kroppen, svarer ansigtets forskellige områder også til forskellige dele af kroppen.

Jeg startede hos Punkt & Prikke, fordi jeg gerne ville blive gravid. På grund af PCOS og overvægt var oddsene ikke så gode. Mit humør var heller ikke særlig godt. Jeg følte mig ofte depressiv og hidsig. Så der var nok at tage fat i. Men nu er jeg gravid og har endda tabt mig lidt, og selvom jeg er gravid har jeg mere energi og mit humør er også mere stabilt.

Marie, 35 år
PCOS og overvægt

Akupunktør Risskov

Lisa er kvinden bag PUNKT & PRIKKE akupunktur i Risskov. Hun arbejder med at give sine klienter i Risskov, Egå og Aarhus et bedre liv med mere overskud, livsglæde og bedre sundhed i form af smertefrihed, hormonel balance, ro fremfor angst og et stærkt immunforsvar.

Derudover coacher hun i livshåndtering og livsdesign for at skabe et liv, der matcher den person vi hver især er. Hun har den tilgang, at vi selv har ansvar for at skabe et godt liv, men vi skal vide hvordan og have redskaberne til at kunne gøre det – og det hjælper hun med.