Akupunktur mod myggestik i Risskov
Behandling af myggestik med akupunktur
Akupunktur mod myggestik er en aldeles effektiv behandling, som stort set altid kun kræver to behandlinger for at man bliver uattraktiv for myg. Behandlingen er hurtigt overstået, da det drejer sig om ganske få akupunkturpunkter, der skal behandles. Så sig farvel til myggestik og kløe og velkommen til lange sommeraftner og ture ud i det blå uden at blive generet af myg.
Læs hvad andre siger om akupunktur mod myggestik
”Det er helt vildt. Jeg plejer at få 40-50 myggestik, men da jeg var til et havebryllup fik jeg kun 1 myggestik. Og der var mange myg, for nogle af de andre gæster var meget plaget af mange myggestik. Det ene myggestik, jeg fik, kløede stort set ikke, som de ellers har plejet at gøre. Fantastisk!”
Karina, 45 år
”Jeg var skeptisk, da jeg hørte, at akupunktur skulle virke mod myggestik. Men med en hyttetur ved en svensk sø i kikkerten og mig, der ellers får rigtigt mange myggestik, var det et forsøg værd. Jeg fik ikke et eneste myggestik på hytteturen og heller ikke resten af sommeren. Jeg kan kun anbefale at få akupunktur mod myggestik.”
Sofie, 23 år
Hvilken blodtype får flest myggestik?
Alle mennesker har deres egen unikke duft. Og nogle dufte er mere attraktive for myg end andre. Samtidigt kan myg blive tiltrukket af blomsterdufte og dermed også parfume. Forskning viser desuden, at forskellige arter af myg er særligt tiltrukket af forskellige blodtyper. De mest populære blodtyper hos myg er blodtyperne 0 og AB.
Hvorfor får nogle flere myggestik end andre?
Myg bruger flere af deres sanser til at finde deres næste måltid, dvs. blod fra et menneske. De kan opfange kuldioxid, som er en del af den luft vi udånder, på flere meters afstand. Jo mere du ånder, som fx ved fysisk aktivitet, jo mere kuldioxid udskiller du og jo mere opmærksom bliver myggene på dig
Når du dyrker sport, sveder og dufter du mere, hvilket også kan gøre at du kommer på myggens radar. Din bakterieflora på huden har også indflydelse på, hvor attraktiv du er for myg. Forsking viser, at jo mere forskelligartet hudens bakterieflora er, jo mindre interessant er du for myg. Samtidigt bruger de deres øjne til at finde mennesker. De bliver særligt tiltrukket af mørke farver, og det kan derfor være en god ide at gå i lysere tøj.
Det er kun hun-myg, der stikker mennesker, da de har brug for protein fra blodet til dannelse af æg. Han-myg lever af nektar fra blomster, og er derfor ikke generende for mennesker.
Hvornår er det bedst af få akupunktur mod myggestik?
Det er bedst at få behandlingen inden myggesæsonen starter, så du slipper for at få myggestik hele sæsonen. Men behandlingen er lige så effektiv, hvis du får den, efter myggene er begyndt at være aktive.
Hvorfor virker akupunktur mod myggestik?
Der er ikke forsket i, hvorfor akupunktur virker mod myggestik. Men ud fra den øvrige viden om myg og at de bliver tiltrukket af dufte, kunne en mulig forklaring være, at akupunktur ændrer de duftstoffer vi udsender.