OPSKRIFTER
vejen til mere vitalitet, sundhed og livsglæde
OPSKRIFTER
Få gode råd til fødevarer og opskrifter, der gør dig godt her.
OPSKRIFT PÅ INGEFÆRSHOT
100 g økologisk ingefær
1 økologisk citron i skiver
Evt. 2-3 cm økologisk gurkemejerod
Ingredienserne skæres i skiver (ingefær kan også rives på rivejern) og koges i 1 l vand i 45 minutter. Sies, stilles på køl og har en holdbarhed på 3 uger. Drik 2 cl dagligt.
Bonusinfo om ingefær
Vidste du, at ingefær også er anti-inflammatorisk og muskelafspændende? Begge to egenskaber, der giver ingefær en smertestillende virkning. Så ingen forkølelse, ingen smerter – det kan vi li’ J. Og hvis du har dårlig mave, er ingefær også din ven. Ikke så mærkeligt, at ingefær er blevet så populært.
Bonusinfo om gurkemeje
Gurkemejen giver en virkelig flot nærmest neongul farve, men gør også smagen lidt besk. Gurkemeje er særligt godt at tilsætte ved smerter.
OPSKRIFT PÅ MANDELMUFFINS
200 g mandler/mandelmel
6 æg
4 bananer
1 tsk bagepulver
Knivspids salt
100 g mørk chokolade
Mandler males til mel. Æg og moste bananer røres i. Chokoladen hakkes og tilføjes.
Tilsæt salt, bagepulver og evt. lidt kardemomme, vanilje eller kanel. Mandelmuffins bages 15 minutter ved 200 grader varmluft. Bagetiden passer til 20-24 muffins og skal forlænges, hvis du laver færre og større muffins.
Bonusinfo om mandelmuffins
Mandelmuffins er den bedst powersnack, der giver dig stabilt blodsukker og samtidigt smager fantastisk. De er perfekte til at have med på farten, men jeg spiser dem nu også ofte til morgenmad.
OPSKRIFT PÅ DEN BEDSTE MORGENMAD
3 æg
1 moset banan
1 spsk. kokosfibermel
1 tsk. loppefrøskaller
1 tsk. ægte kanel
et nip salt
evt. lidt kardemomme eller vanilje
kokosolie til stegning
Pisk alle ingredienser sammen og hæld dejen på en opvarmet pande. Vend pandekagen efter nogle minutter og spis med frisk frugt, friske bær eller små stykker mørk chokolade.
Bonusinfo om pandekagen
Pandekagen indeholder sunde proteiner, en god portion fibre og holder dit blodsukker stabilt. Hvis du tilsætter bær, frugt eller chokolade, får du også antioxidanter og vitaminer. Og så smager den vidunderligt.