Når du føler dig fastlåst – og ikke forstår hvorfor

Har du oplevet at stå i den samme type forhold igen og igen – selvom du lovede dig selv, at næste gang skulle være anderledes?

Eller har du gentagne gange stået i et job, hvor du føler dig drænet, overset eller misforstået – uden at kunne forklare, hvorfor det sker igen?

Eller har du prøvet at ende i de samme konflikter eller situationer igen og igen og undret dig over, hvorfor du er her igen?

Du er ikke alene. Og der er en god forklaring.


Kun 10% af hjernen er bevidst

Det meste af det, der styrer vores adfærd, beslutninger og mønstre, ligger uden for vores bevidste opmærksomhed.

Kun ca. 10% af hjernens aktivitet er bevidst. Resten styres af det ubevidste – vores indre “maskinrum”.

Her gemmer sig:

  • gamle overbevisninger

  • følelsesmæssige erfaringer

  • tilpasningsstrategier fra barndommen

  • uforløste konflikter eller traumer

  • og de “små slag”, vi har fået undervejs i livet

Det ubevidste forsøger at beskytte os. Når noget tidligere har været svært eller ubehageligt, og det har efterladt et aftryk i det ubevidste eller vores nervesystem, reagerer vi med det i bagagen, når en lignende situation opstår. Vi reagerer derfor ikke kun på det, der sker i øjeblikket, men også på det, vi tidligere har oplevet. Det forklarer, hvorfor nogle reaktioner er helt ude af proportion til den situation, vi står i.

Det er her vores overbevisninger, verdensbillede og mønstre er rodfæstet, og de er ofte grundlagt i vores barndom og ungdomsår, men kan også udvikle sig senere. Der sker dog ikke en automatisk opdatering med jævne mellemrum, og vi kan derfor blive fastholdt i mønstre, vi egentlig er vokset fra.


Hvorfor vi gentager det, vi troede, vi var færdige med

Når du havner i samme slags relationer, konflikter eller arbejdsmæssige situationer, kan det skyldes, at der er en indre programmering, der stadig er aktiv – selvom du på det bevidste plan ønsker noget andet.

Du har måske ændret din livsstil, læst bøger, gået til coaching – men noget dybere i dig har endnu ikke fået den nødvendige opmærksomhed.

Det er ikke, fordi du ikke prøver hårdt nok.
Det er, fordi noget gammelt stadig sidder i styresystemet.


“Oprydning i maskinrummet” – hvad betyder det?

I mit arbejde hjælper jeg mennesker med at identificere og løsne det, der blokerer indefra. Vi kigger ikke kun på dine symptomer – men på årsagerne bag:

  • Hvilke overbevisninger styrer dine valg?

  • Hvilke gamle oplevelser har lært dig fx at gemme dig, være den stærke eller ikke fylde for meget?

  • Hvor i kroppen sidder der stadig reaktioner, der stammer fra noget tidligere?

Når vi begynder at forstå, hvad det er, der kører i baggrunden, får du mulighed for at slippe det og vælge anderledes – med frihed og klarhed.


Eksempler på “indre blokeringer”, jeg ofte møder:

  • “Jeg skal klare det selv – ellers er jeg svag.”

  • “Hvis jeg viser, hvem jeg virkelig er, bliver jeg forladt.”

  • “Det er farligt at sætte grænser.”

  • “Det er vigtigere, at andre har det godt, end at jeg har det godt.”

  • “Jeg er kun noget værd, når jeg præsterer.”

Disse overbevisninger kan ændres. Og dét gør en grundlæggende forskel i forhold til, hvordan det føles at være dig.


Når du begynder at forstå dig selv på et dybere plan…

  • …holder du op med at bebrejde og stresse dig selv.

  • …bliver dine reaktioner mere forståelige – og mere håndterbare.

  • …får du adgang til nye muligheder, valg og relationer.

Du kommer ud af reaktionsmønstre og ind i bevidste handlinger.


Klar til at komme videre?

Hvis du føler, at du sidder fast eller bliver ved med at løbe ind i den samme situation – og ikke længere vil nøjes med symptombehandling – er du klar til næste skridt.

Jeg hjælper dig med at rydde op i maskinrummet, så du kan navigere med mere ro, klarhed og selvværd.

Book en tid / Kontakt mig


PS: Du behøver ikke have haft et stort traume for at sidde fast.

Små ting, vi ikke fik støtte til at bearbejde kan have stor effekt over tid. Det handler om at blive bevidst og slippe. Det handler om frihed.