Træthed & lav energi · Risskov, Aarhus
Er du træt hele tiden – selv når du prøver at passe på dig selv?
Når energien bliver ved med at være lav, kan det påvirke både koncentration, humør, motivation og lysten til hverdagen. I et individuelt forløb ser vi bredt på de faktorer, der kan påvirke din energi, og arbejder målrettet med de områder, der har størst betydning for, hvordan du har det.
Når energien aldrig rigtig kommer tilbage
Lav energi kan føles forskelligt. Nogle er trætte fra morgenstunden, andre klarer dagen nogenlunde og rammer muren senere. Og nogle føler sig ikke nødvendigvis søvnige – bare flade, tunge eller uden overskud.
- Du vågner uden at føle dig rigtig udhvilet
- Du har brug for kaffe, sukker eller pauser for at komme gennem dagen
- Din energi dykker markant om eftermiddagen
- Simple opgaver føles mere krævende, end de burde
- Du har svært ved at koncentrere dig eller samle tankerne
- Du har mindre lyst til motion, sociale ting eller aktiviteter, du normalt nyder
- Kroppen føles tung eller langsom
- Du restituerer dårligere efter travle perioder eller træning
- Du har energi i korte perioder, men den falder hurtigt igen
- Du gør allerede mange “rigtige” ting, men føler dig stadig drænet
Når trætheden bliver ved, er det sjældent nok bare at presse sig selv mere eller forsøge at sove lidt længere. Derfor ser vi bredt på, hvad der påvirker din energi – både fysisk, mentalt og i din hverdag.
Hvad kan påvirke din energi?
Træthed og lav energi kan have mange forskellige årsager og påvirkninger. Derfor giver det sjældent mening kun at se på én ting. Vi ser bredt på både søvn, belastning, hormoner, kost, bevægelse, restitution og andre forhold, der kan have betydning for din energi.
Søvn og restitution
Hvis du ikke restituerer ordentligt om natten, kan det påvirke både fysisk energi, koncentration og overskud gennem dagen.
Stress og nervesystem
Længerevarende belastning kan holde kroppen i et højt gear og gøre det sværere at restituere og genfinde energi.
Hormoner
Hormonelle forandringer kan påvirke både søvn, humør, temperaturregulering og oplevelsen af energi – blandt andet i forbindelse med cyklus, perimenopause og overgangsalder.
Kost og blodsukker
Måltidsrytme, sammensætning af kosten og store udsving i energi gennem dagen kan være relevante at se på, når energien er ustabil.
Energiomsætning og mitokondrier
Kroppens celler producerer energi i mitokondrierne. Søvn, aktivitet, ernæring, stress og sygdom kan alle påvirke, hvordan kroppen producerer og bruger energi.
Bevægelse og fysisk kapacitet
Både for lidt og for meget belastning kan påvirke energiniveauet. Vi ser på, hvordan aktivitet, styrke, kondition og restitution passer sammen i din hverdag.
Træthed er et symptom, ikke en diagnose. Derfor er det vigtigt både at se på de mønstre, der påvirker din hverdag, og at være opmærksom på, om der kan være noget medicinsk, der bør undersøges.
Sådan arbejder vi med træthed og lav energi
Når vi har fået et overblik over, hvad der påvirker din energi, arbejder vi med de områder, der har størst betydning for, hvordan du har det. Det kan være en kombination af akupunktur, regulering af nervesystemet, søvn, kost, bevægelse, restitution, hormonelle forhold og konkrete ændringer i hverdagen.
Målet er ikke bare at få dig til at “tage dig sammen” eller presse mere ind i dagen. Målet er at skabe bedre betingelser for, at kroppen og hjernen kan fungere med mere stabil energi.
Vi ser på hele energibilledet
Vi samler de vigtigste faktorer, så vi ikke kun fokuserer på ét symptom, men på de mønstre, der påvirker din energi samlet set.
Vi arbejder med krop og nervesystem
Afhængigt af din situation kan akupunktur og andre regulerende metoder indgå som en del af forløbet.
Vi justerer vaner og belastning
Vi ser på søvn, kost, aktivitet, restitution og den samlede belastning i din hverdag og finder de ændringer, der giver mest mening.
Vi gør det realistisk at holde fast i
Du får konkrete greb og små justeringer, som passer til din energi og dit liv, så forløbet ikke bliver endnu en ting, der dræner dig.
Sådan er forløbet bygget op
Før vi mødes
Inden første session
Du udfylder et spørgeskema om din energi, søvn, belastning, kost, bevægelse og andre forhold, der kan have betydning.
Opstartssession
Første session · 75 min
Vi gennemgår din situation og får overblik over de faktorer, der påvirker din energi. Her lægger vi retningen for forløbet.
Din personlige plan
Personlig plan
Du får en konkret plan med fokus på de områder, der har størst betydning for din energi og restitution.
Fire sessioner
4 × 60 min sessioner
Her arbejder vi løbende med de vigtigste fokusområder. Det kan blandt andet være akupunktur, regulering af nervesystemet, søvn, kost, bevægelse, restitution og ændringer i hverdagen.
Mellem sessionerne
Opfølgning mellem sessionerne
I de mellemliggende uger følger vi op, så vi kan justere undervejs og arbejde videre med det, der hjælper mest.
Efter forløbet
Opfølgning efter forløbet
To uger efter sidste session følger vi op igen, så du får støtte til at fastholde de ændringer, der virker.
Fra lav energi til mere overskud
Forstå
Vi får overblik over de faktorer, der påvirker din energi, og hvordan de spiller sammen.
Prioritér
Vi identificerer de områder, der har størst betydning at arbejde med.
Ændr og justér
Vi arbejder med konkrete ændringer og behandlinger og justerer undervejs ud fra, hvordan du reagerer.
Forankr
Vi arbejder med at gøre de nye vaner og strategier realistiske og holdbare i din hverdag.
Min tilgang til træthed og lav energi
Lav energi handler sjældent kun om én ting. Derfor ser jeg på sammenhængen mellem kroppen, nervesystemet, din hverdag og de vaner og belastninger, der kan påvirke, hvor meget energi du har til rådighed.
Krop og energiomsætning
Vi ser på de kropslige forhold, der kan have betydning for din energi, herunder søvn, bevægelse, restitution, kost og kroppens energiomsætning. Akupunktur kan også indgå som en del af forløbet, når det er relevant.
Nervesystem og belastning
Hvis kroppen har været i højt gear længe, kan det påvirke både restitution, søvn og oplevelsen af energi. Her kan vi arbejde med regulering af nervesystemet og med at mindske den samlede belastning.
Vaner og hverdagsændringer
Vi ser på de mønstre i din hverdag, der enten støtter eller dræner din energi, og finder konkrete ændringer, der er realistiske at gennemføre og holde fast i.
Små ændringer, der bygger energien op
Jeg er forfatter til The 1-Minute Method – en evidensbaseret metode til at omsætte viden om sundhed og adfærd til små, realistiske ændringer, der er lettere at holde fast i.
I et forløb med træthed og lav energi kan principperne bruges til at arbejde med fx søvn, bevægelse, restitution, kost og hverdagsvaner på en måde, der ikke bliver endnu en belastning.
Et individuelt 8-ugers forløb
10.500 kr.
inkl. moms
- spørgeskema inden start
- 75 min. første session
- personlig plan
- 4 × 60 min. sessioner
- individuel opfølgning mellem sessionerne
- opfølgning 2 uger efter sidste session
Betaling kan deles i 3 rater á 3.500 kr.
Klienters oplevelser
Det siger mine klienter
Smerter, søvn og overskud
Jeg kom til Lisa med smerter og myoser, som efterhånden havde sat sig godt fast i skulder/ryg, og som strålede ned i armen. Efter tre behandlinger var smerterne helt væk, og generelt har jeg fået det meget bedre.
Lisa kigger nemlig på hele mennesket og behandler derefter. Det har betydet, at jeg nu sover bedre og har mindre varme i kroppen, da Lisa fjernede en del af min overskudsvarme, som hun kaldte det. Ved at ‘justere’ mit nervesystem føler jeg, at der er blevet rettet op på nogle ubalancer i min krop. Derudover har jeg også følt en større ro indeni efter at være blevet behandlet af Lisa, og jeg har fået mere overskud i hverdagen. Lisas positive livsenergi smitter, og man kan mærke, at hun brænder for sit fag.
Christina, 50 år
Stress og søvnløshed
Da jeg kom til Lisa første gang, vidste jeg ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var stresset, kunne ikke sove, tankerne i mit hoved stoppede aldrig, jeg kunne ikke koncentrere mig, jeg orkede ingenting og kunne alligevel ikke finde ro. Jeg kunne ikke holde det ud.
Følelsen af at blive hørt, set og forstået gjorde så godt. Jeg følte mig i gode hænder, da Lisa begyndte at spørge ind til mig og da jeg lå på briksen med nåle. Det var ligesom et rum, hvor jeg kunne give slip og bare være mig istedet for at lade som om jeg havde styr på det hele. Det var en helt fantastisk ro jeg oplevede under hver behandling. Jeg havde aldrig lyst til at rejse mig fra briksen. Og roen og søvnen kom gradvist tilbage, mere og mere for hver behandling. Jeg kom ud af min osteklokke. Jeg fik nogle gode øvelser og råd om hvad jeg selv kunne gøre, og jeg bruger dem fortsat nogle gange, når jeg presser mig selv for hårdt og mærker uroen melde sig.
Det er helt vildt som akupunktur og de værktøjer jeg har fået har hjulpet mig. Jeg har lært at lytte mere til mig selv, så jeg ikke kommer derud, hvor jeg ikke kan bunde. Og jeg har fået en indre ro, som jeg er så taknemlig for.
Jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle have gjort, hvis ikke jeg havde mødt Lisa.
Lotte, 38 år
Stress
Jeg vil give Punkt & Prikke mine varmeste anbefalinger. Der er et dejligt og trygt miljø i den lille klinik, og jeg har følt mig i rigtig gode hænder og er nu også meget tættere på at være stressfri. Udover akupunkturen har jeg fået en masse gode råd og redskaber, som jeg kan bruge til at selv at finde ro.
Julie, 25 år
Ofte stillede spørgsmål om træthed og lav energi
Kan træthed skyldes noget fysisk eller medicinsk?
Ja. Træthed kan blandt andet hænge sammen med søvnproblemer, blodmangel, stofskifte, infektion, medicin, hormonelle forandringer eller andre helbredsmæssige forhold. Ved ny, markant eller uforklarlig træthed bør du tale med din læge, så relevante medicinske årsager kan blive undersøgt.
Indgår akupunktur i forløbet?
Ja, akupunktur kan indgå som en del af forløbet, når det giver mening. Forløbet kan også indeholde arbejde med nervesystem, søvn, kost, bevægelse, restitution og vaner.
Ser vi også på kost og blodsukker?
Ja. Kost, måltidsrytme og den måde din energi varierer gennem dagen kan være relevante faktorer at se på. Det vurderes som en del af det samlede billede.
Skal jeg træne mere for at få mere energi?
Ikke nødvendigvis. For nogle er mere bevægelse relevant, mens andre først har brug for bedre restitution eller en anden balance mellem aktivitet og hvile.
Skal jeg lave meget mellem sessionerne?
Nej. Ofte vil der være små ting at afprøve eller justere, men det tilpasses din energi og hverdag. Det skal understøtte forløbet – ikke blive endnu en belastning.
Kan jeg starte med én samtale først?
Ja. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et forløb er det rigtige, kan du booke en enkelt samtale først.
Læs også om akupunktur mod senfølger efter corona.
Vil du hellere starte med enkelte behandlinger? Læs om akupunktur mod træthed.
Klar til at få mere energi i hverdagen?
Hvis trætheden bliver ved med at fylde, kan et individuelt forløb hjælpe dig med at få overblik over de faktorer, der påvirker din energi, og arbejde målrettet med dem.