30 62 28 14 info@punkt-prikke.dk

Traumearbejde · Risskov, Aarhus

Når tidligere oplevelser påvirker, hvordan du reagerer i dag

Tidligere belastende oplevelser kan sætte sig som reaktioner, der aktiveres igen, når noget i nutiden minder om det, du tidligere har været igennem. I et individuelt forløb arbejder vi med at skabe mere ro og regulering i nervesystemet, så din reaktion i højere grad passer til den situation, du faktisk står i nu.

Lisa Beuschau i klinikken i Risskov

Når gamle erfaringer bliver aktiveret i nutiden

Traumereaktioner handler ikke altid om tydelige minder eller flashbacks. Ofte viser de sig som automatiske reaktioner i kroppen, følelserne eller måden, du tolker en situation på – især når noget minder om tidligere oplevelser.

  • Du reagerer stærkere, end situationen egentlig kalder på
  • Kroppen går hurtigt i alarm
  • Bestemte mennesker, toner, steder eller situationer trigger dig
  • Du ved rationelt, at du er i sikkerhed, men kroppen reagerer anderledes
  • Du fryser, trækker dig, går i forsvar eller bliver overvældet
  • Du kan have svært ved at forstå, hvorfor bestemte ting rammer så hårdt
  • Gamle oplevelser kan dukke op som følelser eller kropslige reaktioner uden nødvendigvis at være tydelige minder
  • Du ser mere negativt på dig selv eller verden
  • Du forsøger måske at undgå bestemte situationer, fordi du ved, at de sætter noget i gang

Når nervesystemet tidligere er blevet overvældet i en situation, kan noget i nutiden, der minder om den, udløse en lignende alarmreaktion – også selv om situationen nu ikke er farlig. Reaktionen giver mening ud fra det, kroppen tidligere har lært, men den kan blive uhensigtsmæssig, når den ikke længere passer til det, der faktisk sker, og begynder at stå i vejen i dit liv.

Målet er ikke at undertrykke reaktionen, men at hjælpe nervesystemet med i højere grad at reagere på det, der sker nu, uden automatisk at blive trukket ind i den gamle alarmreaktion.

Hvad kan aktivere gamle reaktioner?

Gamle reaktioner bliver ofte aktiveret, når noget i nutiden minder nervesystemet om en tidligere oplevelse. Det behøver ikke være den samme situation. Det kan være en tone, en stemning, en bestemt relation, en følelse i kroppen eller noget, der minder om tidligere utryghed.

Relationer og konflikter

Bestemte måder at blive mødt på kan aktivere gamle reaktioner – fx kritik, afstand, afvisning, kontrol eller konflikt.

Sanseindtryk og situationer

Lyde, steder, lugte, berøring eller bestemte omgivelser kan vække en kropslig reaktion, før du når at forstå hvorfor.

Følelser og kropslige signaler

Uro, spænding, hjertebanken eller andre fornemmelser i kroppen kan i sig selv blive koblet til tidligere oplevelser og sætte alarmberedskabet i gang.

Mønstre og overbevisninger

Tidligere erfaringer kan påvirke, hvordan du tolker dig selv, andre og det, der sker omkring dig – fx om du føler dig tryg, god nok eller i kontrol.

Stress og belastning

Når du allerede er presset, træt eller overbelastet, kan nervesystemet reagere hurtigere og kraftigere på situationer, der minder om noget tidligere.

Undgåelsesadfærd

Hvis du begynder at undgå mennesker, steder, samtaler eller situationer for ikke at blive trigget, kan det på sigt gøre reaktionerne mere styrende i dit liv.

Det betyder ikke, at du skal analysere alt, der er sket tidligere. I et forløb arbejder vi med de reaktioner, der påvirker dig nu, og med at skabe nye erfaringer, så nervesystemet gradvist får bedre mulighed for at reagere på den situation, du faktisk står i.

Når nervesystemet lukker ned

Når nervesystemet bliver overvældet, handler reaktionen ikke altid om kamp eller flugt. Nogle mennesker går i stedet mere i frys, lukker ned eller kobler sig delvist fra det, der sker. Det kan være en beskyttende reaktion i en situation, der opleves som for meget.

  • Du føler dig fjern fra dig selv eller det, der sker omkring dig
  • Du bliver følelsesløs eller “lukker ned”
  • Du har svært ved at mærke kroppen eller dine egne behov
  • Du bliver meget passiv eller handlingslammet i bestemte situationer
  • Du oplever, at du nærmest ser situationen udefra
  • Dele af en oplevelse kan føles uklare eller svære at huske
  • Du reagerer automatisk, før du når at tænke over, hvad der sker
  • Du får en stærk følelse af uvirkelighed eller afstand

Dissociation og andre traumereaktioner kan forstås som måder, nervesystemet forsøger at beskytte dig på, når noget opleves som overvældende. Problemet opstår, når den samme beskyttelsesreaktion fortsætter med at blive aktiveret i situationer, hvor den ikke længere er nødvendig og begynder at begrænse dit liv.

Sådan arbejder vi med traumereaktioner

Når tidligere oplevelser bliver aktiveret i nutiden, arbejder vi både med det, der sker i kroppen og nervesystemet, og med de mønstre, følelser og fortolkninger, der følger med. Målet er at hjælpe dig med at reagere mere på det, der faktisk sker nu, og mindre ud fra det, nervesystemet tidligere har lært at beskytte dig imod.

Vi skaber mere ro i nervesystemet

Vi arbejder med regulering og med at dæmpe den automatiske alarmreaktion. Afhængigt af din situation kan akupunktur eller vagusnervestimulering indgå som en del af forløbet.

Vi arbejder med traumereaktionen

Med traumeterapeutiske metoder arbejder vi med de reaktioner, der bliver aktiveret, uden at du nødvendigvis skal fortælle detaljeret om det, du tidligere har oplevet. Traumearbejde kan foregå med ganske få ord.

Vi arbejder med mønstre og selvopfattelse

Tidligere oplevelser kan påvirke, hvordan du ser dig selv, andre og verden omkring dig. I traumearbejdet kan disse mønstre og reaktioner ændre sig i takt med, at den gamle alarmreaktion bearbejdes.

Vi skaber nye erfaringer

Når du gradvist får erfaring med, at du kan være i situationer uden at blive trukket ind i den gamle reaktion, får nervesystemet mulighed for at lære noget nyt. Målet er større fleksibilitet, mere ro og mere frihed i din hverdag.

Sådan er forløbet bygget op

Før vi mødes

Inden første session

Du udfylder et spørgeskema om det, der fylder, dine reaktioner, hvornår de typisk opstår, og hvad du gerne vil have skal være anderledes.

Opstartssession

Første session · 75 min

Vi får overblik over dine reaktioner, belastninger, triggers og de mønstre, der påvirker dig i dag. Her lægger vi retningen for forløbet.

Din personlige plan

Personlig plan

Du får en konkret plan med fokus på de områder og metoder, der er vigtigst at arbejde med.

Fire sessioner

4 × 60 min sessioner

Her arbejder vi løbende med regulering af nervesystemet, traumereaktioner, mønstre og de situationer, hvor gamle reaktioner bliver aktiveret. Afhængigt af din situation kan forløbet blandt andet inddrage traumeterapeutiske metoder, coaching, psykoterapeutiske metoder, akupunktur og vagusnervestimulering.

Mellem sessionerne

Opfølgning mellem sessionerne

I de mellemliggende uger følger vi op, så vi kan justere undervejs og arbejde videre med det, der giver mening for dig.

Efter forløbet

Opfølgning efter forløbet

To uger efter sidste session følger vi op igen, så du får støtte til at fastholde de ændringer og nye reaktioner, du har arbejdet med.

Fra automatisk reaktion til større fleksibilitet

01

Forstå

Vi får overblik over, hvad der aktiverer dine reaktioner, og hvordan de viser sig i krop, tanker, følelser og adfærd.

02

Prioritér

Vi identificerer de reaktioner og situationer, der har størst betydning at arbejde med.

03

Regulér og bearbejd

Vi arbejder med nervesystemet og de traumereaktioner, der bliver aktiveret, og hjælper kroppen med at få nye erfaringer.

04

Forankr

Vi arbejder med, at de nye måder at reagere på bliver mere tilgængelige i hverdagen, så fortiden får mindre indflydelse på det, du oplever nu.

Min tilgang til traumearbejde

Traumearbejde handler ikke kun om at tale om det, der er sket. Det handler også om at forstå og regulere de reaktioner, som oplevelserne har sat i gang – i kroppen, nervesystemet, følelserne og den måde, du ser dig selv og verden på.

Nervesystem og regulering

Vi arbejder med at skabe mere ro og fleksibilitet i nervesystemet, så du i højere grad kan reagere på det, der sker nu, frem for automatisk at blive trukket ind i gamle alarmreaktioner. Afhængigt af din situation kan akupunktur eller vagusnervestimulering også indgå.

Traumeterapeutiske og psykoterapeutiske metoder

Jeg arbejder med traumeterapeutiske og psykoterapeutiske metoder, som kan hjælpe med at bearbejde de reaktioner, der stadig fylder. Det kræver ikke nødvendigvis, at du fortæller detaljeret om det, du har været igennem; traumearbejde kan i nogle tilfælde foregå med ganske få ord.

Accept og håndtering

Noget kan ikke ændres eller gøres ugjort. Derfor arbejder vi også med at kunne være med det, der er sket, uden at det får lov til at styre dit liv. Du får konkrete redskaber til at håndtere svære følelser, reaktioner og triggers, når de opstår.

Faglig fordybelse i traumeterapi

Jeg videreuddanner mig løbende inden for traumearbejde og er blandt andet undervist i traumeterapi af professor i psykiatri Robert Bering. Min tilgang bygger på en kombination af traumeforståelse, arbejde med nervesystemet og mange års erfaring med coaching, psykoterapeutiske metoder og behandling i klinikken.

Små skridt og mere stabilitet

Jeg er forfatter til The 1-Minute Method – en evidensbaseret metode til at omsætte viden om sundhed og adfærd til små, realistiske ændringer, der er lettere at holde fast i.

I et traumeforløb kan principper fra The 1-Minute Method blandt andet bruges til at arbejde med den måde, du taler til dig selv på, og til at møde dine egne reaktioner med mere forståelse frem for kritik.

Et individuelt 8-ugers traumeforløb

10.500 kr.

inkl. moms

  • spørgeskema inden start
  • 75 min. første session
  • personlig plan
  • 4 × 60 min. sessioner
  • individuel opfølgning mellem sessionerne
  • opfølgning 2 uger efter sidste session

Betaling kan deles i 3 rater á 3.500 kr.

Klienters oplevelser

Det siger mine klienter

At genfinde troen på sig selv

Igennem 3 måneder har jeg været i Lisas kompetente hænder. Jeg har følt mig tryg, set og mødt i mine problemer. Med lærerige samtaler og kropslige behandlingsmetoder har Lisa hjulpet mig til at genfinde troen på mig selv samt blive bevidst om og bryde med mine mønstre. Lisa er et fantastisk menneske og utrolig dygtig!

Karoline, 27 år

Stress og katastrofetanker

“Hent den hjem” er en af de sætninger, jeg tager med fra Lisa. Midt i en periode med høj stress hjalp hun mig – gennem samtaler og akupunktur – med at rette blikket både indad og udad. Hun stillede de spørgsmål, der åbnede mine øjne, og gav konkrete råd, som i dag er blevet en del af min hverdag.

Randi, 47 år

Stress

Da jeg kom til Lisa første gang, vidste jeg ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var stresset, kunne ikke sove, tankerne i mit hoved stoppede aldrig, jeg kunne ikke koncentrere mig, jeg orkede ingenting og kunne alligevel ikke finde ro. Jeg kunne ikke holde det ud.

Lotte, 38 år

Ofte stillede spørgsmål om traumeterapi

Skal jeg fortælle detaljeret om det, jeg har oplevet?

Nej. Traumearbejde kræver ikke nødvendigvis, at du fortæller hele historien eller går detaljeret ind i det, der er sket. Nogle traumeterapeutiske metoder kan foregå med ganske få ord og arbejde mere direkte med den reaktion, der bliver aktiveret.

Hvad er dissociation?

Dissociation kan være en måde, nervesystemet beskytter dig på, når noget opleves som overvældende. Det kan fx føles som afstand til kroppen, følelserne, omgivelserne eller dig selv. Det kan også vise sig som at “lukke ned”, blive handlingslammet eller opleve noget som uvirkeligt.

Er traumeterapi kun relevant efter meget voldsomme oplevelser?

Nej. Traumereaktioner handler ikke kun om selve begivenhedens størrelse, men også om hvordan situationen blev oplevet, og om nervesystemet blev overvældet. Reaktioner kan derfor opstå efter meget forskellige typer belastende oplevelser.

Indgår akupunktur eller vagusnervestimulering?

Det kan det. Hvis regulering af nervesystemet er en vigtig del af dit forløb, kan akupunktur eller vagusnervestimulering inddrages sammen med det traumeterapeutiske arbejde.

Kan traumereaktioner forsvinde helt?

Det er individuelt, og jeg kan ikke love et bestemt resultat. Målet er, at de gamle reaktioner får mindre indflydelse, og at du i højere grad kan reagere på det, der faktisk sker nu, med mere ro og fleksibilitet.

Hvornår bør jeg søge anden hjælp?

Hvis du har alvorlige psykiske symptomer, markant funktionsfald, stærk dissociation, selvmordstanker eller andre symptomer, der kræver psykiatrisk eller medicinsk behandling, bør du kontakte din læge eller relevant akut hjælp. Forløbet hos Punkt & Prikke erstatter ikke nødvendig psykiatrisk eller medicinsk behandling.

Traumer kan også sætte sig som langvarige smerter i kroppen. Læs om kroniske smerter.

Klar til at få fortiden til at fylde mindre i nutiden?

Hvis tidligere oplevelser stadig påvirker dine reaktioner, relationer eller den måde, du har det på i dag, kan et individuelt forløb hjælpe dig med at skabe mere ro i nervesystemet, bearbejde traumereaktionerne og få større frihed i dit liv.